Langdyssen

Langdyssen

Ligger på marken mellem Kastanievej og Ahornvej


Fra Fund og Fortidsminder


Langdysse med Retning VNV-ØSØ, 58 M. lang, 8 M. bred mellem Stenrækkerne, c 085 M. høj. I Øst enden ses 3 Sten, nemlig 1 ved Midten og 1 ved hver Side som den yderste i Langsiderne; 2den Sten i Rækkerne ses i Syd og skimtes i Nord. Fra 4.50-9.00 og derfra til 15.00 ses 2 brede Huller i Rygningen. I det sidste ses 11.50-12.50 en stor Dæk sten, den er 2.20 x 1.40 M stor og i Syd ses at hvile paa en Sidesten; det øvrige af Graven er skjult. Ud for Kamret ses en Randsten i Syd; ved 19.00 og ved 24.50 ses Randsten i Nord. Fra c 20.00 ses en Sænkning i Ryggen, mellem de 2 Randsten tillige en nord for Ryggen. Ved 37.50 ses Randsten baade i Nord og Syd, ved 40.50 1 i Syd. Fra disse Sten mod Vest er der gravet Fure baade mod Nord og Syd og Stenene borttagne. Fra 3750-4300 ses en Sænkning langs Midten. Kamret er fredlyst samt 8' Jord omkring det; Mærkestenen staar syd for det ved Stenen i Sydrækken. Fredningsbeskrivelsens anførte Sten kan ikke verificeres, da det hele nu er så jorddækket.



Af Jens Dalum


Langdyssen er bygget i bondestenalder for 5.200 år siden (3.500-3.200 f.kr.), også kaldet ældre stenalder, såmænd også tragtbæger kultur tiden. Måske har kammeret slet ikke været begravelsesplads iflg. Moesgård museum, de ældste var måske helligpladser, måske med brændte gravsteder, måske en slags mødesteder, hvorimod de lidt yngre jættestuer, overdækkede med gang ind, blev brugt til begravelse. Oprindelig har Langdyssen været ganske synlig i landskabet, men sandflugt i de sidste få århundreder fra de nærliggende marker har dynget op til 2 m sand ovenpå, hvorfor f. ex. den store sten ligger i et hul.

Menneskene har også gjort stor skade ved at fjerne mange sten og måske dynge materialer ovenpå dyssen.


I 1895 blev den fredet i klasse A, frednings nr.  1008:8. Brøndum, Kollerup, med frednings sten syd-vest for den store sten. Denne er senere knækket og fjernet?